[Hærmændene på Helgeland]
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
(til Ørnulf)
(stille, bevæget)
Faksimile
legg: 1, blad: [1]r
1.
Første akt.
Ørnulf
.Vig marken, hærmand!
Sigurd
.Aldrig vég jeg før!
Ø.
Du skal og må! Tag vare, hvad du
˹gør˺
må
!
Jeg trænger skurets ly for mine mænd.
S.
Jeg for en mødig kvinde!
Ø.
Mer værd
er mine mænd end dine kvinder!
S.
Så?
Står ransmænd da så højt i pris her nord?
Ø.
Dyrt skal du bøde for de hånske ord.
S.
Nej, du skal ligge kold før solen rinder.
(kamp)
Dagny
Op alle Sigurds mænd! Min husbond stride
Hornblæser
.Til våben alle! Stimænd myldrer frem.
Ø. sønner
.
Til hjælp
Faksimile
legg: 1, blad: [1]v
Sigurd
Bliv hvor I er. Jeg magter ham alene.
Øs. sønner
.Til hjælp for gubben!
Ø.
Ej nærmere! Jeg selv vil fælde ham.
Dit blod vil jeg sé!
Sigurd
Se først dit eget.
(kamp)
Ø.
Godt var det hugget, hermand –
Snygt du sværdet {
<...>
}svinger.
Hvast du véd at ramme.
Sigurd selv, hin stærke,
står for dig til skamme.
S.
Nå, da er Sigurds skam ham selv til
hæder!
hæder!
Ø.
Ha, Sigurd er det!
Sønnerne
.Selve Sigurd er det!
Mændene
.Ja, Sigurd viking! Selve Sigurd er det.
Ø.
Viking! Hvassere ramte du mig
da du raned Dagny, min datter.
da du raned Dagny, min datter.
S.
og hans mænd
.Ørnulf fra fjordene {–!
}her!
Dagny
Min far! Mine brødre alle!
S.
Vær ikke ræd. Jeg værger dig vel.
Ø.
{
S
}Lidet det trænges! Jeg kendte dig straks
Jeg vil fred og forlig.
Jeg vil fred og forlig.
Faksimile
legg: 1, blad: [2]r
Faksimile
S.
Jeg også helst. Hvis så det kan sig føje.
Sig frem dit krav.
Ø.
Fem vintre er det siden Gunnar herse
og du til Island kom.
og du til Island kom.
I fik mit gæstevenskab
og fredlyst havn for eders skibe.
og fredlyst havn for eders skibe.
Sigurd
.Ilde vi lønned dig, Gunnar og jeg.
Jeg véd det. Jeg véd det vel, Ørnulf.
Jeg véd det. Jeg véd det vel, Ørnulf.
Ørnulf
.Hjørdis, min fosterdatter, tog Gunnar.
Og du tog {d}Dagny, mit eget barn.
Så sejled I over hav med dem begge.
Og du tog {d}Dagny, mit eget barn.
Så sejled I over hav med dem begge.
Sigurd
.Lad høre, hvad bod du kræver for ranet.
Ørnulf
.Tre hundred i sølv. Med det er din ger-
ning sonet.
ning sonet.
{
<...>
}Sigurd
.Billige kår. Dem tar jeg imod.
Og frivillig lægger jeg gaver til sølvet.
Og frivillig lægger jeg gaver til sølvet.
Dagny
.Å, tak, du min bolde husbond!
Tak, tak for dit fredssind og højsind.
Nu er jeg så glad, som aldrig på længe.
Tak, tak for dit fredssind og højsind.
Nu er jeg så glad, som aldrig på længe.
Sigurd
(til Ørnulf)
Nu kan du lide på mig så trygt,
som på dine egne sønner.
som på dine egne sønner.
Ørnulf
Ret nu vil jeg friste, hvor god du er mig.
Faksimile
legg: 1, blad: [2]v
Sigurd
.Så gerne jeg tjener dig, Ørnulf.
Men sig mig, –
˹med˺
i
hvad?
Ørnulf
.Med råd og med dåd. [HIS: Et korrekturtegn foran «Hid» markerer sannsynligvis at Ibsen har ønsket et linjeskift her.]Hid er jeg kommen
for at søge Gunnar herse.
for at søge Gunnar herse.
Ransbod skal han give for Hjørdis.
Sigurd
.Gunnar? Gunnar! Er Gunnar her!
Dagny
.Og Hjørdis! Å sig, hvor de er at finde!
Ørnulf
.Vel sidder de hjemme på Gunnars
gård,
ikke <...> langt fra her. <...>
gård,
ikke <...> langt fra her. <...>
Sigurd
(stille, bevæget)
Det vidste jeg ikke.
(fa
(fatter sig)
Vidt har jeg faret i viking siden sidst.
Har tjent konger i mange fremmede
lande.
Hid kom jeg idag ved lysings-tid,
fordeven af uvejr, langt ud fra min vej.
(fatter sig)
Vidt har jeg faret i viking siden sidst.
Har tjent konger i mange fremmede
lande.
Hid kom jeg idag ved lysings-tid,
fordeven af uvejr, langt ud fra min vej.
Ørnulf
.At vi to mødtes var et værk af de vældige.
Af de{n}m som råder højt over skyerne.
Af de{n}m som råder højt over skyerne.
Sigurd
.Agter du at fare med læmpe mod Gunnar?
Ørnulf
.Ifald han sig føjer. For bod skal han gi'
mig.
mig.
